TROMBORG
Sortering
Hvem er Tromborg?
Tromborg er et dansk familiedrevet skønhedsbrand, grundlagt af Marianne Tromborg i 2003. Før da arbejdede hun som professionel makeup-artist, mens hendes mand, Tim Schyberg, er biokemiker med ekspertise inden for hudplejeforskning. Sammen har de skabt en serie af innovative og luksuriøse skønhedsprodukter til en lang række behov, men altid med fokus på økologi. Tromborg er nemlig særligt kendt for sine økologiske og naturlige formler, hvor videnskab og botaniske ingredienser mødes.
Økologiske ingredienser
Tromborg forener økologiske ingredienser med høj effektivitet. Produkterne indeholder nøje udvalgte økologiske olier og planteekstrakter fra vildtvoksende planter, som sammen bidrager til at gøre Tromborgs produkter til de favoritter som de er. Hvert produkt er udviklet til at skabe den bedst mulige balance mellem velvære og effektivitet. Tromborg prioriterer altid økologi, hvor det er muligt, og stræber efter at gøre hudpleje enkel og tilgængelig for alle – især for dem med en travl hverdag.
Produkter til sensitiv hud
Har du sensitiv hud og har du længe haft svært ved at finde de rette hudplejeprodukter, som ikke irriterer din hud? Tromborgs produkter er ideelle til sensitiv hud – et fokus, der har været centralt fra begyndelsen. Formlerne er fri for kunstig parfume og indeholder så naturlige og økologiske ingredienser som muligt. Selv sart hud fortjener effektive produkter, og Tromborg leverer netop det.
Med en særlig ekspertise inden for aromaterapi og planteekstrakter kan Tromborg være med til at skabe en oplevelse af luksus og velvære i dit eget hjem. Hvis du elsker duften af spa, velvære og selvforkælelse, er Tromborg det perfekte valg.